Bestil før den 21. december kl. 14 og vælg dao-pakkeshop for levering inden jul 🎁 🎅
Favoritter
  • Din søgning

  • Se alle resultater ()

Oeko-Tex® - certificering

Oeko-Tex® er en sundhedsmærkning for tekstiler, der sikrer, at tøj og lignende ikke indeholder skadelige stoffer. Der er også stillet særlige miljøkrav til den måde, tekstilerne er blevet produceret på.

Det er bl.a. et krav, at der kun er brugt begrænsede mængder af en lang række stoffer, f.eks. formaldehyd, pesticider og tungmetaller, der både er sundhedsskadelige for mennesker og skadelige for miljøet. Der er også strenge krav til, hvor meget farve der må smitte af fra et produkt, og hvor meget lugt det må afgive.

Jo tættere på kroppen produktet bliver brugt, des strengere krav er der stillet, og der er særligt strenge krav til produkter, der bruges af børn op til tre år.

Når en vare er mærket med Oeko-Tex®, så er den blevet testet på et laboratorium, og det er hele varen, der er blevet testet, dvs. både tekstil, lynlåse, knapper, tråd, fyld osv.

Med Oeko-Tex®-mærket er du altså sikret, at produktet ikke indeholder skadelige stoffer og kemikalier, der påvirker dit og dit barns sundhed.

Når du har købt et Oeko-Tex®-certificeret produkt, kan du nemt tjekke, om certificeringen er gyldig, og du kan finde detaljerede oplysninger om produktet. Det kan du gøre på denne side: https://www.oeko-tex.com/en/

Her kan du i feltet 'Label Check' nederst på siden indtaste varens unikke certificeringsnummer, som du finder på produktet sammen med logoet for Oeko-Tex®.