Flyverdragter til børn
360Størrelse
Flyverdragter til børn og babyer
En flyverdragt er en uvurderlig beklædningsgenstand til sjov og leg i vinterperioden samt de våde forårs- og efterårsperioder, hvor flyverdragten rigtigt kommer til sin ret.
Flyverdragten er ideel til at holde børnene varme og tørre mens de er udenfor og boltre sig, samtidig med, at dragten giver en god bevægelsesfrihed. Den er derfor en ufravigelig del i garderoben hos børnefamilier, der bor i lande med kolde vintre.
Hos Kids-world har vi et kæmpe stort udvalg af flyverdragter til børn og babyer, drenge og piger fra velkendte mærker fra bl.a. Danmark og Sverige.
Samlet for disse brands gælder det, at de hver især har høj funktionalitet og praktiske design til børn for øje.
Du kan derfor finde både ensfarvede flyverdragter til drenge og piger i neutrale farver, men naturligvis også flyverdragter i mere sprælske farver.
Sidst, men ikke mindst, vil du også kunne finde flotte flyverdragter til børn og babyer med forskellige mønstre og vilde og farverige print.
Shop flyverdragter med gratis fragt eller gratis kredit
Hver gang du køber flyverdragter til din baby eller dit barn hos Kids-world, har du muligheden for at få leveret din ordre ganske gratis, så længe at ordren skal leveres i Danmark.
Du har desuden den enestående mulighed, at du kan vælge at betale via den såkaldte børnepengekredit og udskyde betalingen, til næste gang du får udbetalt børnepenge.
Guide: Vælg den rigtige flyverdragt til dit barn
Når du kigger efter en flyverdragt til din dreng eller pige, er det meget vigtigt, at du har barnets behov for øje. Følgende er gode overvejelser at gøre sig inden man investerer i barnets næste flyverdragt: Skal den være ekstra slidstærk? Elsker dit barn at hoppe rundt i mudder og vand? Går dit barn for eksempel i en skovbørnehave og er meget udenfor? Findes flyverdragten i de farver, som barnet føler sig godt tilpas i?
Der er mange faktorer at have med i sine overvejelser, inden flyverdragten til din pige eller dreng skal købes. Vi forsøger at guide dig i mål med det her, hvor du kan se de faktorer, der spiller en stor rolle i, om du finder den rette flyverdragt til dit barn:
- Vandtæthed og vandsøjletryk:
Når du vælger en flyverdragt til dit barn, er det en god ide at vælge en med et højt vandsøjletryk. Jo højere det er, jo mere vandtæt er flyverdragten, så den bedre kan modstå regn og sne. - Åndbarhed:
En flyverdragt er designet til at holde barnet varmt på de kolde dage. Men, det skal også være til at holde ud for barnet at have den på en hel dag. Derfor er det en god ide at vælge en flyverdragt med en god åndbarhed. Ofte er en åndbarhed på 4-5.000, eller højere, en rigtig god ide at gå efter. - Slidstyrke:
Flyverdragter bliver slidt. Med hårdt vejr og leg udenfor er det nærmest umuligt at undgå andet. Se derfor efter en flyverdragt med en høj slidstyrke. Så er der også mulighed for, at den holder mere end en sæson. - Pasform:
Flyverdragten skal sidde rigtigt, så barnet både kan holde varmen, samtidig med at den er nem at få af og på - også uden assistance fra en voksen. Husk at pasformen skal tillade, at der også er plads til tøj under flyverdragten, uden det bliver ubehageligt, når barnet bevæger sig. - Reflekser og sikkerhed:
Vinteren og efteråret kan være en mørk tid, derfor kan det være en god ide at vælge en flyverdragt med reflekser på, så barnet bliver mere synligt i trafikken eller på de mørke stier i vintermånederne. - Hætte - Aftagelig eller fast:
Nogle børn er vilde med dem, andre slet ikke. Vælg derfor en flyverdragt med for eksempel aftagelig hætte, hvis dit barn hellere vil have det. I andre tilfælde er en god hætte en rigtig god ting, da den hjælper barnet med at holde varmen, da den minimerer varmeudslippet. - Justerbar:
Børn er sjældent ens - og det gælder især for babyer. Derfor kan justerbare flyverdragter være en god ide, så den får den optimale pasform til det enkelte barn. Det gør den mere behagelig for barnet at have på. Det er med til at sikre flyverdragten en høj funktionalitet for det enkelte barn. - Farver og style:
Uanset om du leder efter en flyverdragt til en pige eller en dreng, så har vi det her. Du finder nemlig mange forskellige styles og farver, så du nemt kan ramme netop den stil, der er et match derhjemme.
Flyverdragter til børn i alle aldre
Vi har flyverdragter til børn og babyer i en bred vifte af designs og fantastiske brands, og selvfølgelig har vi dem i mange forskellige størrelser, så der er noget til ethvert barn; str. 50, str. 56, str. 62, str. 68, str. 74, str. 80, str. 86, str. 92, str. 98, str. 104, str. 110, str. 116, str. 122, str. 128, str. 134, str. 140, str. 146 og str. 152.
Flyverdragter fra populære brands med fokus på kvalitet
- Wheat flyverdragter
- Reima flyverdragter
- Didriksons flyverdragter
- MarMar flyverdragter
- Molo flyverdragter
- Ver de Terre flyverdragter
- Name It flyverdragter
- Hummel flyverdragter
- Mikk-Line flyverdragter
Brug og pleje: Sådan får du din flyverdragt til at holde længe
En flyverdragt bliver udsat for meget i løbet af vinterhalvåret, hvor både vejret og udelegen sætter sine spor. Du kan gøre flere ting for at sikre den bedste pleje og vedligeholdelse af flyverdragten.
- Vask sjældent:
En flyverdragt til både babyer og børn er designet til at blive brugt udenfor - og derfor også at blive snavset. Undgå at vask den, når du kan. Nøjes i stedet med at tørre den af med en våd klud, når det er muligt. Så undgår du at slide unødvendigt på dens vandafvisende overflade. - Følg altid vaskeanvisningen:
Sørg altid for at vaske flyverdragten som anvist. For høje temperaturer skader flyverdragtens egenskaber. Det samme gælder brugen af tørretumbler. - Klargør flyverdragten til vask:
Luk lynlåse, knapper og diverse bånd, så du undgår at de eller flyverdragten bliver beskadiget under vasken. Derfor er det også en god ide at tømme lommerne før vasken. - Vask den korrekt:
Undgå brug af skyllemiddel eller for høje temperaturer. Forsøg altid at lade flyverdragten lufttørre fremfor at tørre den i en tørretumbler. - Husk at imprægnere den løbende:
Den vandafvisende overflade/belægning på flyverdragten bliver slidt ved både daglig brug og vask. Sørg derfor løbende for at imprægnere den, så du undgår at flyverdragten mister for meget af sin evne til at være vandtæt eller vandafvisende. - Hold øje med små huller:
Sørg for at lappe små huller og rifter, da de hurtigt kan vokse sig større, samt de kan svække flyverdragtens egenskaber.
Billige flyverdragter: Sådan får du tilbud på flyverdragter til børn
Vil du have gode tilbud på flyverdragter? Besøg vores udsalgsside og opdag de fantastiske rabatter på forskellige flyverdragter. Vores udsalg opdateres løbende, så du altid kan finde fremragende tilbud på dine foretrukne flyverdragter.
Bliv en del af vores nyhedsbrev for at modtage eksklusive tilbud og nyheder direkte i din e-mail. Ved at abonnere på vores nyhedsbrev, vil du aldrig gå glip af chancen for at spare på flyverdragter.
Følg os på sociale medier for at få adgang til særlige kampagner og tilbud på flyverdragter. Vi deler regelmæssigt unikke rabatter og nyheder med vores følgere, så følg os for at få den bedste shoppingoplevelse.
FAQ for flyverdragter til børn
Hvornår skal man bruge flyverdragt?
Du kan bruge en flyverdragt, når dit barn er omkring et år gammelt.
En flyverdragt er en god ide til børn om vinteren, når dit barn er begyndt at kravle eller gå. Flyverdragten sikrer, at barnet ikke bliver kold ved, at tøjet skiller på midten, når barnet bevæger sig, som tilfældet kan være med todelt tøj.
Flyverdragtens stive stof gør dog, at den ikke er velegnet til at sove i, når barnet for eksempel ligger og sover i barnevognen. Her er der andre løsninger, der er mere velegnet. Flyverdragten skal derimod bruges, når barnet er udenfor og er i bevægelse.
Hvor koldt skal det være, for at bruge flyverdragt?
Der er ikke bestemte grader, som temperaturen skal være på, men som udgangspunkt er det en god ting at sige under 10 grader i løbet af hele dagen.
Begynder du for tidligt at give dit barn flyverdragten på, kan det medføre, at dit barn kommer til at have det for varmt på de dage, hvor temperaturen kommer for højt op i løbet af dagen.
Som udgangspunkt er det i månederne fra november til og med februar, at du sørge for, at dit barn har en flyverdragt på, når han/hun er udenfor.
Hvornår er det for varmt med en flyverdragt?
Det er for varmt til en flyverdragt, når temperaturen runder de 10 grader. Der er termotøj et bedre alternativ, indtil temperaturen kommer højere op.
Når børn får det for varmt i en flyverdragt, så er de meget tilbøjelige til at lyne den op, så de kan komme af med varmen. Det er altid en god indikation på, at det er ved at være for varmt med en flyverdragt.
Hvornår skal man bruge termotøj i stedet for flyverdragt?
Du skal bruge termotøj i stedet for en flyverdragt i de måneder, hvor temperaturen tillader det. Det vil typisk være i september, oktober og marts, at du skal bruge termotøj i stedet for en flyverdragt.
Flyverdragter til babyer er mere egnet til faste temperaturer under 10 grader, mens termotøjet er mere egnet til temperaturer, der ikke når helt samme lave niveau, samt hvor du stadig oplever temperaturstigninger op til eller lige over de 10 grader.
Hvor længe skal man bruge flyverdragt?
Flyverdragten er en fast del af garderoben for de fleste børn, fra de er omkring et år og frem til, at de når omkring 10-årsalderen.
Det er ofte omkring 2.-3. klasse, at mange børn skipper flyverdragten.
Hvordan skal en flyverdragt sidde?
En flyverdragt skal gerne sidde lidt løs, uden at den er for stor. Det betyder, at den ikke må sidde for tæt til barnets krop, samtidig med at den skal kunne lukkes uden problemer - også hvis der er en stor trøje under den.
Børn er meget i bevægelse udenfor, derfor skal flyverdragten sidde, så dit barn kan bevæge sig, uden det bliver ubehageligt, eller at flyverdragten hæmmer bevægelsesfriheden. Dog må dit barn heller ikke have en følelse af, at flyverdragten sidder så løs, at det bliver svært at bevæge sig grundet det ekstra flyverdragt, der så fylder og generer bevægelsesfriheden.
Du kan altid se mere om flyverdragtens pasform, når du ser under de enkelte flyverdragter. På den måde kan du nemt se, om den vil have en god pasform til dit barn.
Hvilken størrelse flyverdragt skal jeg vælge?
Du skal vælge en flyverdragt, der matcher dit barns højde, når du skal vælge størrelsen på den nye flyverdragt. De fleste børn bruger flyverdragten intensivt i op mod et halvt år, så det er vigtigt, at du rammer den rette størrelse.
Se altid efter om flyverdragten er stor eller lille i pasformen, eller om den har en normal pasform. Har du et barn, der er tæt på et størrelsesskifte, når du skal vælge en flyverdragt, så kan en flyverdragt med en stor pasform i den nuværende størrelse være en mulighed. Mål derfor dit barns højde og se, om det ikke matcher med den aktuelle tøjstørrelse, som dit barn bruger.
Hvor vandtæt skal en flyverdragt være?
En flyverdragt skal gerne have et vandsøjletryk på omkring 10.000 mm. Når den har det, så kan den som udgangspunkt klare det meste af de vejrforhold, som man støder på. Det er dog vigtigt at huske på, at en flyverdragt ikke er regntøj.
Flyverdragtens brug kan gøre, at du også kan se på flyverdragter med vandsøjletryk på under 10.000 mm - for eksempel 8.000 mm., hvis den for eksempel ikke bruges så meget.