Favoritter
  • Din søgning

  • Se alle resultater ()

Børnelåse

62

Børnelåse

Vi ved allesammen, hvor nysgerrige små børn er. De elsker at udforske deres hjem og omgivelser, hver gang de får muligheden. Men det kan være farligt for børn, hvis de får adgang til skabe, døre, vinduer, skuffer osv. Derfor kan børnelåse i hjemmet være den helt rette løsning, så du ikke behøver at bekymre dig, når dine børn begynder at gå på eventyr i hjemmet.

Så snart dit barn begynder at kravle og gå, er hele hjemmet i form af møbler og apparater pludselig potentielle ulykker, som bare venter på at ske. Skuffer kan få de små fingre i klemme, rengøringsprodukter i skabe kan være farlige og møbler har skarpe kanter, eller kan falde eller vælte og udgøre en fare for dit barn. 

Heldigvis er det nemt at børnesikre dit hjem med udstyr såsom børnegitter og børnelåse, som holder dine børn væk fra de steder, som de ikke bør være. 

Der findes mange forskellige typer af børnelåse, eksempelvis magnetlåse, sikkerhedslåse til døre, hængelåse osv. De børnelåse du skal vælge, afhænger af, hvad der er bedst til din familie og dit hjem.

Møbelsikring

Store og tunge møbler som ikke er fastsikret, kan være farlige for børn, når de vokser og udforsker hjemmet. For at forhindre at dit barn hiver i møbler, skal du møbelsikre ting såsom TV-standere, reoler, kommoder og hylder ved at montere dem fast til gulvet eller væggen. 

Der findes forskellige former for møbelsikring i form af stropper med hægter og andet, som gør dine møbler børnesikre. Du kan eventuelt også sikre gulvtæpper fast til gulvet, så dit barn ikke glider og falder.

Sikkerhedslås til vinduer og altandør

Det er super vigtigt af have en god sikkerhedslås til din altandør, hvis du har en altan, og til vinduer, som dit barn har mulighed for at nå. Vi kan varmt anbefale sikkerhedslåsen til vinduer og altandøre fra Reer, som kommer i et meget diskret design og nemt kan installeres uden brug af lim og skruer. Den fås i hvid og sort, så den let passer ind med din dørs/vindues håndtag.

Magnetlåse

Magnetlåse er ideelle til dine skabe, skuffer og køkkenskabe - og det bedste er, at hverken dine gæster eller børn vil opdage, at de er der. Magnetlåse er nemme at installere - du skal blot sørge for at placere delene korrekt, inden du montererer dem. Der følger naturligvis instruktioner med, som sikrer et perfekt resultat. Nogle magnetlåse åbnes ved hjælp af en medfølgende nøgle.

Hængelåse til bl.a. løbehjul

Hvis dit barn har et løbehjul eller lignende, som de er meget glad for, er det nødvendigt med den rette lås, som passer perfekt til og sikrer, at de trygt kan efterlade løbehjulet uden frygt for, at det bliver stjålet. Til dette formål kan vi varmt anbefale Streetsurfings løbehjulslås, som med sin tynde og flexible wire nemt kan passe ind i smalle åbninger. Den kommer med en talkode, hvilket gør det nemt for dit barn at låse den op, uden han eller hun skal bære rundt på en nøgle.

Tilføjet kurv